Hvorfor usikkerhedsabsorption bliver stadig mere relevant

Vi lever i en tid med accelererende forandringer. Det har stor betydning for beslutningstagning i organisationer, da konsekvenserne af en beslutning bliver stadig mindre forudsigelige.

Det har ganske vist aldrig været sådan, at man på beslutningstidspunktet kunne vide, om beslutningen var den rigtige. Men påvirkningsfaktorerne er nu helt andre: krig i Europa, problemer med forsyningskæder, mangel på kvalificeret arbejdskraft, politisk usikkerhed på grund af skiftende flertal i parlamenterne, valutausikkerhed, frygten for en ny pandemi og meget mere. Naturligvis hører de høje energipriser også med – og spørgsmålet om, hvordan de vil udvikle sig i fremtiden.

»Jo større usikkerheden er, desto vigtigere bliver evnen til at absorbere den som organisation.«

På den baggrund påvirkes beslutningsprocessen i organisationer i væsentlig grad. Ingen ønsker at påtage sig ansvaret for eventuelt at have truffet den forkerte beslutning og måske at skulle stå til regnskab for konsekvenserne.

Lige siden organisationer først blev grundlagt, har der derfor været beslutningspræmisser, ud fra hvilke der træffes beslutninger i en organisation – programmatisk eller kommunikativt. Nu tyder meget på, at mange af disse beslutningspræmisser ikke længere virker ordentligt i lyset af de dynamiske forandringer i omgivelserne.

En yderligere faktor, der skaber usikkerhed, er den mangfoldige nyhedsdækning på kanaler, som slet ikke fandtes for 15 eller 20 år siden. Sociale medier har i vid udstrækning afløst fjernsynet, og det bliver stadig sværere at skelne falske nyheder fra ægte nyheder.

Den mangesidede nyheds- og informationssituation gør det stadig sværere for mange ledere at orientere sig og driver usikkerheden yderligere op.

Derudover er mange organisationer gået ind i en tid med søgen efter identitet og fremtid, hvor det mere end nogensinde handler om at besvare spørgsmålet: Hvem vil vi være om ti år, og hvordan vil vi agere på markedet?